OM CAMILLA
Og om en kobling mellem to verdenerHele mit liv har jeg vidst, at noget er anderledes. Noget i mig. Jeg brugte en del år på at tro, at jeg var forkert, og ikke helt kunne finde ud af at passe ind (og sådan vil langt de fleste clairvoyante sjæle starte deres historie :-)). Gradvist som jeg blev ældre, blev jeg mere nysgerrig efter at vide, hvad det var dér var så anderledes.
Magi, flow, manifestation, var blot talenter, som jeg vidste at jeg havde med mig. At kunne se “dem som ikke er her”, var også blevet en naturlig ting. Faktisk talte jeg ikke rigtig med nogen om det. Ubevidst var jeg meget bevidst om, at andre nok ikke så dem.
Men universet kaldte på mig. Og jeg var i starten nok ikke så lydhør. Og så sker dét som der altid gør, når noget er “ment to be”. Universet gav mig et vink med en vognstang, som jeg ikke kunne overse. En kaskade af begivenheder okstreret på smukkeste vis, ledte mig på en helt ny vej, hvor jeg endte med at forlade mig gamle evidensbaserede mekanisk orienterede praksis, for at slutte mig til universet kalden og den visdom og indsigt der lå og kogte og sydede omkring mig.
Intet var bevidst planlagt, men alt faldt på plads. Igen. Universet magi havde vist sig igen. Og siden den dag, jeg tog denne beslutning, er styrken og omfanget af den magi, indsigt, og højere bevidsthed ikke blevet mindre.
Selvfølgelig sker der dét, at når vi drager på et helt nyt spor, så ændres alt under os for en stund. Og sådan var det også for mig. Det var en periode, hvor jeg undrede mig og stillede spørgsmål. Mit ego stillede spørgsmål til, hvor alt “dette” kommer fra. Hvor er beviserne. For egoer vil gerne være sikre og have det dokumenteret. Men beviserne udeblev. Imidlertidig kortvarigt. De indtraf dog alligevel, blot på en helt anden og uventet måde. Jeg skulle trænes i tillid. Uden denne tillid, ville mine guider og universet ikke kunne arbejde med og igennem mig, for uden denne tillid ville mit ego blot protesere og bede om håndgribelige beviser, leveret fra en snævert jordisk domæne. Snævre kasser kan ikke skabe bevidsmateriale til noget som er uendeligt meget større. Det var imidlertidig første skridt.
Men som forløbet skred frem og min tillid blev trænet -og den blev virkelig trænet. Jeg skulle sågar brække, knuse og smadre mit venstre knæ til en næsten uopretteligt niveau. For først DER, fik jeg muligheden for at bevise, at det umulige kan indtræffe, at ALT kan heles og bringes tilbage til den ubetingede balance.
Som tilliden indfandt sig igennem mindre og større begivenheder, blev jeg leveret næste opgave, at koble den vestelige medicins kasseformede verden med den meget alternative clairvoyante vinkel. Og lige så stille i min daglige praksis fik jeg mulighed for at se hvordan menneskers fysiske sygdomme og skader kommer af energetiske ubalancer i sind og sjæl. Jeg fik lov at se hvordan jeg kunne bruge mine clairvoyante evner til at aflæse årsagen til udfordringerne, og dernæst matche det med den mekaniske undersøgelse, når det gjaldt bevægeapparatet.
En ting der måske var endnu vigtigere under hele processen var, at jeg fik systematiseret de mærkelige umålelige evner, som jeg altid havde haft med mig. Dengang havde de deres eget liv, og blev egentligt mere et benspænd end en fordel. Ved at træne det og tage det det til og lukke op i fuld tillid, blev det en ressource og en styrke.
Min oplevelse og erfaring har også været, at uden træningen og koblingen med vores fysiske ego, så virker systemet ikke. I hvert fald ikke optimalt. Egoet skal balanceres i forhold til dit unikke talent.